Rom:
Abuelo Centuria ’Reserva de la Familia’ Solera 30 års 40% . Det er et blend af særlige rom, som ejer-familien har gemt på deres eget lager og den indeholder rom, som er op til 30 år gammel.
En helt exceptionelt kompleks rom! Egner sig perfekt til en helt særlig hyggestund med en kop god kaffe og fx en vaniljekrans.
En elegant ”Single estate rom” - sukkerrørene dyrkes på egen jord, destilleres på egne kedler. Rommen lagres på bourbonfade i egne lagerhuse.
Masser af omsorg og opmærksomhed under hele processen resulterer i en rom, der både har dybde og er yderst behagelig at drikke.
Smagsnoter
Tyk, klæbrig, sirupsagtig næse med røgede noter af melasse og sort sirup. Vanilje, et strejf af fedtet espressobønne og en dejlig note af cedertræ. Det udvikler sig til en duft med antydninger af asfalt på en varm sommerdag, gamle reb og æble drysset med mørk, brun sukker.
Smagen er sød og afrundet, intenst frugtig som æblestrudel med blød, saftige sultanarosiner, muskatnød og kanel. Smeltet vaniljeis, ristet brioche med Demerarasukker, karamelliserede æbler og et lille strejf af røg. Hele pakken er ikke ulig brød og smørbudding
Middel-lang eftersmag med svesker og valnød. Antydninger af kardemomme på halen. Det føles næsten som eftersmagen på en rigtig Pedro Ximénez sherry.
En helt unik lagringsmetode
Abuelos lagring er helt igennem unik indenfor romverdenen. Dette skyldes i høj grad klimaet i Pesé – den lille, frodige dal på Azuero halvøen, hvor destilleriet ligger, har moderat nedbør, kolde nætter og fugtige dage. Alle disse er med til at give rommen en helt speciel modningsproces. De forårsager nemlig, at rommen får en usædvanligt høj andel Angel’s Share. Angel’s Share (”Englenes Andel”) er den mængde af spiritus, der hvert år fordamper som del af modningsprocessen. I Panama er den oppe på hele 10%! Ligeså reduceres alkoholprocenten også med ca. 1% årligt, så man har altså at gøre med en hastig reduktion af den rom, der er inde i fadet.
For at opveje dette, anvender man den såkaldte ’Vintage Pallet’ metode. Her genopfylder man fadene hvert andet år med rom fra andre fade fra samme batch. Altså sikrer man sig, at fadene forbliver nogenlunde fyldte – og at de fortsat har samme alder!
Cognac:
Deau XO 40%
Er en blød, delikat cognac, der med en bred og generøs smag, afslører en fantastisk balance i smagsoplevelsen. De forskellige cognac, kommer fra Petite Champagne og Fins Bois områderne. Cognacen lagres i små Limousine egefade mellem 10 til 15 år. Huset Moisans Estate blev grundlagt tilbage i 1685 af Louis Deau.
Duft
Blomster (jasmin, violet) og frugtaromaer (tør blomme, kanel)
Smag
Raffineret og elegant smag, med delikat strejf af egetræ
Eftersmag
Rig, lang og velafbalanceret
Whisky
Tomatin 2008 Recharred American Oak Hogshead Scotch Whisky 52,80%
Tomatin Distillery – Et highland destilleri der tilbage i 70-erne, var Skotlands største med hele 23 stills igang. De havde mottoet ”Størst”! I 1984 købtes et skræntende Tomatin, af Japanske investorer, der startede en transformationsmission der lød: fra “Størst” til “Bedst”!
Denne aftapning er en Single Cask, hvor der kun er aftappet 250 fl. til det danske marked.
Duft
Søde, modne pærer med en snært vanilje. Sådan føles denne Tomatin i næsen, hvor noterne fra fadet træder tydeligt i karakter
Smag
Vaniljen fra tiden i fadet er ganske fremtrædende og spiller glimrende op mod de modne efterårsfrugter. Selvom der er 52,8% i glasset, er den særdeles rund og velbalanceret.