Varenummer: ROBIRD
Med Story Birds fra Kay Bojesen Denmark kan du glæde dig til en serie sangfugle, hvor hver fugl har sin egen passionerede fortælling. Et lille minde. En stor følelse i figurformat. En gigantisk kærlighedserklæring – perfekt som personlig gaveidé.
Der er noget både originalt og overraskende på spil med Story Birds. Og en hel masse følelser. Den ikoniske Kay Bojesen-sangfugl har fået et nyt og nutidigt udtryk med blank finish og changerende farver inspireret af følelsespaletten, vi kender fra vores eget liv med venner og familie. Kay Bojesen Story Birds er designet til at markere de små, de store og de allerstørste øjeblikke i livet: dem vi ser frem til, dem vi mindes, og dem vi lever midt i lige nu.
En fortælling om livets store følelser. Med deres blanke overflader og graduerede farveforløb er Story Birds en helt ny generation af Kay Bojesens ikoniske sangfugle.Nye originaler. Nye designikoner. Og selvom de med den største naturlighed føjer sig ind i Kay Bojesens elskede træunivers, så vover de alligevel at stikke næbbet helt frem.
Hver Story Bird i serien bærer sin følelse på brystet – foreviget på et lille token med fuglens navn. Den måler 15,5 cm i højden og fra hoved til halefjer er designet gennemført i farver, der underbygger fuglens personlighed.
Mere information